Øiets nethinde : en histologisk, historisk-kritisk og physiologisk undersøgelse / af Adolph Hannover = La rétine de l'oeil : mémoire histologique, historico-critique et physiologique / par Adolph Hannover.

  • Hannover, Adolph, 1814-1894.
Date:
1875
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Øiets nethinde : en histologisk, historisk-kritisk og physiologisk undersøgelse / af Adolph Hannover = La rétine de l'oeil : mémoire histologique, historico-critique et physiologique / par Adolph Hannover. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    13/218 (page 53)
    j hvorved de deles i to lige Halvdele, og Tappen erholder derefter Navn af Tvillingtap; paa Tapper med rundt Tversnit sees denne Længdefure ikke. Legemets Substants er vel klar i og gjennemsigtig, men den bliver hurtigt grovtkornet, og det er charakteristisk, at hele I Legemet tillige bliver bredere, ofte lancetformigt eller langagtigt hjerteformigt (Fig. 3 og 4). | IDette beroer derpaa, at Substantsen er langt blødere end i Stavene; Legemerne kunne blive ; 2—3 Gauge bredere end i den oprindelige Tilstand og kunne brede sig saa stærkt, at de i dække og skjule mellemliggende Stave, saa at der fremkommer et Udseende, som om Tap- | iperne laae tæt ved Siden af hverandre uden Mellemrum, eller som om Stavene aldeles i manglede; for en Del beroer dette Forhold ogsaa derpaa, al Stavene besidde langt ringere Modstandsevne end Tapperne. Skjellet mellem Legemets to Halvdele kan udslettes aldeles 1 eller holde sig som enkelt eller doppelt Længdelinie (Fig. 3). Spidserne afgaae fra Legemets udadvendende, lige afskaarne Ende (Fig. 1, f). Der I er altid to; dog bar jeg seet Tapper med rundt Gjennemsnit, som kun havde een Spids, uden at jeg dog er sikker paa, om dette er det normale Forhold (Fig. 3, li). Spidsernes Form er konisk, med den tilspidsede Ende udad mod Pigmentet, hvoraf de som forhen anført fuld- ■ stændigt omgives. Deres Længde er noget mindre end Legemets; deres Substants er finere, men Overfladen i naturlig Tilstand mere ru. Undertiden seer man Tværstriber eller en i Længdestribe paa dem (Fig. 3, g). De brække let af eller bøie sig paa forskjellig Maade eller blive spinklere. Forlængelsen afgaaer fra Legemets afrundede Ende, bar en rektangulair Form, 'hvis længste Side omtrent er lig Taplegemets Længde, medens dens korteste Side indad i med en lige Linie støder til Membrana limitans externa (Fig. 1, g). Forlængelsen dannes derved, at Tappens Legeme (men ikke dens Spidser) egenligt er omgivet af en yderst fin Kapsel, der slutter yderst nøie om den og kun fremtræder paa Siderne af Legemet, naar man seer dem begrændsede af en Doppelkontour eller seer et Mellemrum mellem Kapselen og Legemets grovtkornede Masse. Forlængelsen er efter al Sandsynlighed en Fortsættelse | af de forhen beskrevne Pigmentskeder, men som blive meget finere omkring Taplegemet. Inde i Forlængelsen findes to fine, blege, altid glatte og af en enkelt Kontour be- I grændsede Traade, der afgaae fra Taplegemets indadvendende afrundede Ende og forløbe i lige Linie indad, stødende mod Membrana limitans externa (Fig. 1, h). Naar Forlængelsen i t er aabnet, blive disse Traade frie, men bøje sig gjerne bueformigt til samme eller forskjellig t Side eller forløbe saa tæt, at man kun har Synet af en enkelt Traad, eller de knække over, I saa at det seer ud, som om der sad lo smaa Horn paa Taplegemets afrundede Ende, hvert i i hørende til sin Halvdel af Tvillingtappen (Fig. 3, a—g, Fig. 4, c). 1 Regelen ere Traadene | ikke adskilte fra Taplegemct, men gaae umiddelbart ud fra det; undertiden seer man dem j dog adskilte ved en fin Tverlinie. I Sammenligning mod Stavenes Traade ere de seigere jj eller mindre skjøre og modstaae ydre Indvirkninger bedre. Begge Arter af Traade ere